Krone- og implantatbehandlinger

Vi ved, at tandbehandling kan være en bekostelig affære og afskrække patienter fra at få vedligeholdt tandsættet på et tilstrækkeligt niveau. Derfor har vi lave priser på behandlinger, som vi ved er vigtige for patienterne, og som vi ved kan være en barriere: nemlig krone-, bro- og implantatbehandlingerne. Det er behandlinger, der for mange kan være en stor ”mundfuld”. Ved at sænke priserne på disse behandlinger opnår vi, at vore patienter i langt højere grad vælger disse løsninger, når det er nødvendigt. Det betyder, at vore patienter kan bevare og endda ofte styrke tandsættet på sigt. Dette er ikke blot en kosmetisk fordel. Det velfungerende tandsæt er en nødvendighed for tyggefunktionen, som har betydning for hele kroppen og helbredet i bredere forstand.

Derudover har de rigtige løsninger den fordel, at vore patienter kun meget sjældent får akutte problemer, som jo oftest opstår ved utilstrækkeligt behandlede tænder. Udsætter man for længe at få en krone på en tand, som er svækket, vil man før eller senere komme ud for, at det bliver tanden, der bestemmer tidspunktet for behandlingen. Og det betyder somme tider en akut-tid med smerter. Og en behandling, der skal ske på et tidspunkt, der ikke er mest belejligt.

I dag er det muligt at scanne tredimensionelt og fræse ved hjælp af avancerede sliberobotter med så stor nøjagtighed, at vi ikke kan skabe tilsvarende præcision med vores hænder. Dette tilmed i mange forskellige materialer, herunder metaller og porcelæner.  Det åbner en vifte af muligheder for fremstilling af kroner og broer, idet man ikke behøver at smelte metallet for at støbe kronen.  Også specielt hårde porcelænskapper kan fræses ud og derefter belægges med porcelæner, der tilfredsstiller selv de største kosmetiske og styrkemæssige krav.

Klinikken anvender nu Trios intraorale CAD/CAM scanner, 3shape.  Scanneren er et "videokamera", der tager digitale aftryk i stedet for anvendelse af ske med aftryksmateriale, der generer mange patienter. Desuden er det digitale aftryk særdeles præcist. 

Vi har valgt ikke at have selve sliberobotten her på klinikken, idet vi ikke anser de mindre klinik-sliberobotter for at være på højde med de store avancerede 5-aksede sliberobotter, der anvendes på førende danske dentallaboratorier. Disse er så kostbare at erhverve og vedligeholde, at de kræver, at et stort antal tandlæger benytter dem. De er derfor uegnede til at stå på langt hovedparten af de danske tandklinikker. For at kronerne skal være optimale, skal de i vores øjne fremstilles af en topprofessionel fræseenhed og af en uddannet tandtekniker.  De fremstilles i Danmark, og ventetiden på en sådan krone er 3 - 4 dage.

KRONER

Porcelænskroner, dansk fremstillede Zirkoniumkroner.

Kr. 4.475,-

Er du medlem af sygesikringen "danmark" gruppe 1 eller 2, og har været det uafbrudt i fem år, koster kronen dig kr. 1.875,-

Ved medlemskab af sygeforsikringen "danmark" i gruppe 1 eller 2 under fem år koster kronen dig kr. 2.775,-

Er du dækket af anden tandforsikring, kan prisen for kronen være helt eller delvist dækket af forsikringen.

Porcelænskroner understøttet af metal.

Kr. 4.475,-

Er du medlem af sygesikringen "danmark" gruppe 1 eller 2, og har været det uafbrudt i fem år, koster kronen dig kr. 2.875,-

Ved medlemskab af sygeforsikringen "danmark" i gruppe 1 eller 2 under fem år koster kronen dig kr. 3.775,-

Er du dækket af anden tandforsikring, kan prisen for kronen være helt eller delvist dækket af forsikringen.

IMPLANTATBEHANDLING

Vi anvender udelukkende førende og gennemtestede internationalt anerkendte implantatsystemer. Disse systemer er udviklet med optimalt toleranceniveau, præcision og ensartethed. De sikrer desuden, at der kan købes nye dele til implantaterne langt ud i fremtiden. Billige kopisystemer opfylder ikke disse krav.

Et implantat koster incl. Zirkoniumkrone

Kr. 16.000,00

Er du medlem af sygeforsikringen "danmark" i gruppe 1 eller 2, og har været det uafbrudt i 5 år, koster en implantatbehandling dig incl. Zirkoniumkrone, røntgen og bedøvelse kr. 6.744,50,-

Ved medlemskab af sygeforsikringen "danmark" i gruppe 1 eller 2 under 5 år, koster en implantatbehandling dig incl. Zirkoniumkrone, røntgen og bedøvelse 
kr. 9.757,-

Er du dækket af anden tandforsikring, kan prisen for behandlingen være helt eller delvist dækket af forsikringen.

Det forudsættes, at implantatet kan indsættes direkte uden knogleopbygning, membranbehandling eller - for overkæbens vedkommende - løft af bunden i bihulen. Den forudgående undersøgelse vil klarlægge, om dette kan lade sig gøre.

Prisen for knogleopbygning er kr. 1.500,00

Vi anbefaler, at du kontakter sygeforsikringen "danmark", "Dansk Tandforsikring" eller anden tandforsikring for at få en sikker tilskudsberigtigelse f.eks ved at fremsende det af os udabejdede prisoverslag.

Se venligst priserne på de øvrige kronetyper i vores prisliste.